Tilbage

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

bek. nr. 871af 21. september 2001
Miljø- og Energimin.

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv nr. 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand, EF-tidende, L 330/32 af 5. december 1998.

I medfør af § 8, § 55, stk. 8, § 56, § 57, stk. 2, § 58, stk. 3-4, § 59, stk. 3, § 60, stk. 2, og § 84, stk. 2 og 3, i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999, som ændret ved lov nr. 1273 af 20. december 2000 og § 3 i lov nr. 466 af 7. juni 2001, fastsættes:

Kapitel 1
Formål og myndigheder

§ 1. Denne bekendtgørelse fastsætter
1) de kvalitetskrav, som drikkevand og vand, der benyttes i forbindelse med fødevarefremstilling m.v., skal opfylde,
2) hvilke undersøgelser, der skal foretages af vandet,
3) hvordan der skal føres kontrol med de indvundne vandmængder, og
4) hvilket tilsyn, der skal føres med vandforsyningsanlæggene.

   Stk. 2. Det skal i hvert enkelt tilfælde tilstræbes, at vandkvaliteten er bedst mulig uanset kvalitetskravene i denne bekendtgørelse.

§ 2. Tilsyn med vandforsyningsanlæg føres af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor anlæggets vand forbruges.
   Stk. 2. Forbruges anlæggets vand i flere kommuner, afgøres det ved aftale mellem de pågældende kommunalbestyrelser, hvorledes det offentlige tilsyn skal føres på kommunalbestyrelsernes vegne. Kan der ikke opnås enighed, afgøres spørgsmålet af Miljøstyrelsen.
   Stk. 3. De regler, der i kapitel 3-7 er givet om kommunalbestyrelsernes tilsyn, gælder tilsvarende for tilsyn, der udføres efter stk. 2.

§ 3. Kommunalbestyrelserne underretter amtsrådet om resultaterne af tilsynet og om de foranstaltninger, tilsynet har givet anledning til, jf. lovens § 63, stk. 1.
   Stk. 2. Amtsrådet kan pålægge kommunalbestyrelserne at tage spørgsmål vedrørende tilsyn med vandforsyning op til behandling og beslutning, jf. lovens § 63, stk. 2

Kapitel 2
Kvaliteten af vandet fra vandforsyningssystemer

§ 4. Vand fra vandforsyningssystemer, der forsyner mennesker med vand til husholdningsbrug, skal overholde de kvalitetskrav til parametrene, som er angivet i bilag 1a-d.

§ 5. Bestemmelserne i § 4 finder ikke anvendelse på regnvand opsamlet fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine.
   Stk. 2. Anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine skal være VA-godkendt, jf. bestemmelserne i byggelovgivningen, fastsat af by- og boligministeren. VA-godkendelsen kan enten være for et samlet fabriksfremstillet system eller som godkendelser af de forskellige fabriksfremstillede dele, som anlægget opbygges af på stedet.
   Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse for institutioner med særligt udsatte personer, som f.eks. skoler, daginstitutioner (herunder f.eks. vuggestuer, børnehaver, skolefritidsordninger og fritidshjem) og døgninstitutioner (herunder f.eks. plejeinstitutioner og hospitaler) samt hoteller og bygninger med offentlig adgang.

§ 6. Bestemmelserne i § 4 finder tilsvarende anvendelse for vand fra vandforsyningssystemer, som forsyner virksomheder for tilvirkning eller tilberedning af fødevarer, herunder vaskning af spiselige gartneriafgrøder, lægemidler eller andre produkter, der stiller særlige sundhedsmæssige krav til vandforsyningen.
   Stk. 2. Vand til brug for vanding af spiselige gartneriafgrøder må ikke overstige de kvalitetskrav, som er opgjort for mikrobiologiske parametre i bilag 1d.
   Stk. 3. Miljøstyrelsen kan efter ansøgning fra en fødevarevirksomhed undtage et anlæg fra kravene i denne bekendtgørelse, hvis det er fastslået, at vandets kvalitet ikke kan påvirke den færdige fødevares sundhedsmæssige kvalitet. Ansøgningen skal indsendes til Fødevaredirektoratet, som sender denne videre til Miljøstyrelsen med Fødevaredirektoratets indstilling.

Kapitel 3
Kontrol med vandets kvalitet

Regelmæssig kontrol

§ 7. Der skal til brug for den offentlige kontrol foretages regelmæssige undersøgelser af prøver af vandet fra
1) vandforsyningsanlæg til husholdningsbrug,
2) vandforsyningsanlæg, der forsyner offentlige eller private institutioner (skoler, sygehuse, kaserner o.l.), samt kommercielle formål (restaurationer, campingpladser, hoteller o.l.),
3) vandforsyningsanlæg, der forsyner virksomheder, hvor fødevarer behandles eller sælges, herunder vand til rengøring af malkeudstyr m.v. samt til køling af mælk,
4) vandforsyningsanlæg, der forsyner virksomheder, hvor der fremstilles produkter (f.eks. lægemidler), der stiller særlige sundhedsmæssige krav til vandforsyning,
5) vandforsyningsanlæg, der forsyner andre virksomheder end nævnt under 2, 3 og 4, når anlægget leverer vand til et fast personale på mere end 5 personer,
6) nødvandforsyningsanlæg, herunder tankvogne og tankskibe til formål som nævnt under 1-5, og
7) vandforsyningsanlæg, hvis vand benyttes til vanding eller vaskning af spiselige gartneriafgrøder.

   Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at også andre vandforsyningsanlæg skal inddrages under det regelmæssige offentlige tilsyn.
   Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, så vidt muligt efter indstilling fra de enkelte vandforsyningsanlæg, hvorledes kontrolordningen skal tilrettelægges for vedkommende anlæg efter reglerne i §§ 8-14. Undersøgelserne foretages på et laboratorium valgt af vandforsyningsanlægget. Laboratoriet skal opfylde betingelserne i § 15.

§ 8. I den regelmæssige kontrol indgår
1) en forenklet kontrol af vand til husholdningsbrug fra ikke-almene vandforsyningsanlæg, som producerer mindre end 3.000 m3 vand årligt (bilag 2),
2) en begrænset kontrol af vandet i et vandforsyningsanlægs ledningsnet (bilag 3),
3) en normal kontrol af vandet på vandindvindingsanlægget (bilag 4),
4) en udvidet kontrol af vandet på vandindvindingsanlægget (bilag 5),
5) en kontrol med uorganiske sporstoffer i vandet i et vandforsyningsanlægs ledningsnet (bilag 6),
6) en kontrol med organiske mikroforureninger i vandet på vandindvindingsanlægget (bilag 7), og
7) en boringskontrol af vandet i de enkelte boringer til et vandforsyningsanlæg (bilag 8).

   Stk. 2. Når det er fastslået i det nationale overvågningsprogram, at det er sandsynligt, at en eller flere parametre fastsat i bilag 1a-d ikke er til stede, kan Miljøstyrelsen ændre bilagene til bekendtgørelsen for hele eller dele af landet. På baggrund af det nationale overvågningsprogram vurderer Miljøstyrelsen mindst en gang om året, om bilagene til bekendtgørelsen skal ændres.
   Stk. 3. Er der grund til at antage, at der findes stoffer eller mikroorganismer i vandet, som kan udgøre en potentiel fare for sundheden, og som ikke er omfattet af bilag 1a-d, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om supplerende undersøgelser. Er disse omfattet af bilag 1a-d, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, hvorvidt undersøgelser efter stk. 1 skal suppleres med yderligere undersøgelser for disse stoffer eller mikroorganismer.
   Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal oplyse forbrugere af vand fra vandforsyningsanlæg omfattet af stk. 1, nr. 1, om, at vandet alene undergår en forenklet kontrol. Denne oplysning kan ske ved offentlig annoncering.

§ 9. For vandforsyningsanlæg, som omfattes af § 7, stk. 1, nr. 1-4, skal kontrollen, jf. bilag 3-8, foretages med den hyppighed, som er angivet i bilag 9 og 10. For anlæg, hvor kontrolhyppigheden ikke er fastlagt i bilagene, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om hyppigheden af den regelmæssige kontrol. For vand fra vandforsyningsanlæg der forsyner fødevarevirksomheder, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, eller til kommercielt formål, institutioner e.l., jf. § 7, stk. 1, nr. 2, skal der dog mindst en gang årligt foretages en forenklet kontrol, jf. bilag 2, og mindst hvert tredje år skal der foretages den kontrol, som er angivet i bilag 3-7, jf. dog stk. 4 og 5. For vand fra vandforsyningsanlæg der benyttes til rengøring af malkeudstyr m.v. samt til køling af mælk, skal der foretages mindst en forenklet kontrol årligt.
   Stk. 2. Kontrolhyppigheden fastsættes på grundlag af den vandmængde, som vandforsyningsanlægget har produceret eller distribueret det foregående kalenderår. Kan denne vandmængde ikke oplyses, eller ventes forholdene væsentligt ændret, skal hyppigheden fastsættes af kommunalbestyrelsen efter et skøn over vandmængden.
   Stk. 3. Hvor vandforsyningsanlæg indgår i en fælles ordning, der omfatter flere kommuner, kan kommunalbestyrelserne træffe afgørelse om, at kontrolhyppigheden skal fastsættes for kommunerne eller for en del af kommunerne i fællesskab på grundlag af den vandmængde, der distribueres i det samlede forsyningsområde. Kommunalbestyrelserne kan i så fald træffe afgørelse om fordelingen af kontrollen på ledningsnettet i de enkelte kommuner. Kan der ikke opnås enighed mellem kommunalbestyrelserne om fordelingen, afgøres spørgsmålet af Miljøstyrelsen.
   Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at kontrolhyppigheden for den begrænsede kontrol kan nedsættes, jf. bilag 9.
   Stk. 5. Når det er fastslået, at det er sandsynligt, at en eller flere af de parametre, som fremgår af bilag 1a-d, ikke er til stede, kan kommunalbestyrelsen for enkelte vandforsyningsanlæg eller i almindelighed træffe afgørelse om, at kontrollen for en eller flere parametre omfattet af bilag 6-7 kan nedsættes til den hyppighed, der fremgår af bilag 10.
   Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan endelig træffe afgørelse om, at kontrollen skal foretages hyppigere end angivet i bilag 9 og 10, når udfaldet af tidligere undersøgelser, anlæggets særlige udsættelse for forurening eller andre forhold taler for det.
   Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal underrette amtsrådet og embedslægeinstitutionen om beslutninger truffet i medfør af stk. 1-6.

§ 10. For vandforsyningsanlæg, som omfattes af § 7, stk. 1, nr. 5, skal der foretages en normal kontrol en gang årligt. Overstiger virksomhedens faste personale 50, skal kommunalbestyrelsen dog træffe afgørelse om yderligere kontrol. § 8, stk. 2-3, og § 9, stk. 6-7, finder tilsvarende anvendelse.

§ 11. For nødvandforsyningsanlæg, som omfattes af § 7, stk. 1, nr. 6, skal der foretages en normal kontrol en gang årligt. § 8, stk. 2-3, og § 9, stk. 6-7, finder tilsvarende anvendelse.
   Stk. 2. For drikkevand, der distribueres via tankskib eller tankvogn, bestemmes arten og hyppigheden af kontrollen af kommunalbestyrelsen.

§ 12. For vandforsyningsanlæg, som omfattes af § 7, stk. 1, nr. 7, skal der kun kontrolleres for de mikrobiologiske parametre, som er angivet for normal kontrol i bilag 4. Hyppigheden fastlægges af kommunalbestyrelsen. § 8, stk. 2-3, og § 9, stk. 6-7, finder tilsvarende anvendelse.

§ 13. For vandforsyningsanlæg, som omfattes af § 7, stk. 2, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om arten og hyppigheden af kontrollen.

§ 14. Steder for udtagning af vandprøver, der indgår i den regelmæssige kontrol, skal godkendes af kommunalbestyrelsen, samtidig med at der træffes afgørelse om kontrolordningen, jf. § 7, stk. 3.

§ 15. Prøverne skal udtages af og undersøges på et laboratorium, der er akkrediteret hertil, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v.

Andre undersøgelser

§ 16. Ved kommunalbestyrelsens foranstaltning kan der foretages undersøgelser af vandet fra vandforsyningsanlæg udover den kontrol, der er nævnt i §§ 8-13. Undersøgelserne foretages i det omfang, kommunalbestyrelsen eller en anden vandforsyningsmyndighed finder det nødvendigt, herunder til bedømmelsen af klager og til afgørelse af sager om ændring af et områdes vandforsyningsstruktur. Prøverne skal udtages og analyseres efter reglerne i § 15. Undersøgelserne betales af kommunalbestyrelsen.
   Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at det påhviler ejeren af ejendommens installationer at lade udføre supplerende undersøgelser af vandets kvalitet samt undersøgelser af ejendommens installationer til opsporing af eventuelle forureningskilder. Kommunalbestyrelsen kan dog kun træffe afgørelse om, at disse undersøgelser skal betales af ejeren i de tilfælde, hvor det er fundet godtgjort, at vandet fra et vandforsyningsanlæg omfattet af § 7, stk. 1, ved levering til ejendommen opfylder kvalitetskravene.

§ 17. Hvis resultater af undersøgelser, som ejeren af et alment vandforsyningsanlæg udfører eller lader udføre af egen drift eller på baggrund af vilkår fastsat i anlæggets indvindingstilladelse eller lignende, viser, at vandets kvalitet ikke er i overensstemmelse med de fastsatte krav, skal anlæggets ejer straks underrette kommunalbestyrelsen. Ejeren af et vandforsyningsanlæg skal ligeledes underrette kommunalbestyrelsen, hvis der i vandet konstateres andre kemiske eller mikrobiologiske forureninger.

Forholdsregler mod utilfredsstillende vandkvalitet

§ 18. Opfylder vandet i et vandforsyningssystem ikke de kvalitetskrav, der er fastsat i medfør af denne bekendtgørelse, eller bedømmes vandet i et vandforsyningssystem at være sundhedsfarligt, eller er der efter kommunalbestyrelsens skøn nærliggende fare for, at vandet kan blive sundhedsfarligt, træffer kommunalbestyrelsen efter lovens § 62 afgørelse om, hvilke foranstaltninger, der skal træffes.
   Stk. 2. Opfylder vandet i et alment vandforsyningsanlæg ikke de kvalitetskrav, der er fastsat i medfør af denne bekendtgørelse, kan kommunalbestyrelsen i det påbud, som meddeles efter lovens § 62, stk. 1, dispensere fra de i bilag 1a-d fastsatte kvalitetskrav for et bestemt tidsrum, der skal fastsættes så kort som muligt og som højst kan være 3 år. Det samme gælder for ikke-almene vandforsyningsanlæg, som producerer mere end 3.000 m3 vand årligt, samt vandforsyningsanlæg omfattet af § 7, stk. 1, nr. 2-5.
   Stk. 3. Der kan ikke dispenseres fra de i bilag 1d fastsatte kvalitetskrav for mikrobiologiske parametre, bortset fra kimtal ved 22 °C.
   Stk. 4. Inden der kan dispenseres, skal der indhentes en udtalelse fra embedslægeinstitutionen.
   Stk. 5. Dispensation fra de i bilag 1a-d fastsatte kvalitetskrav kan ikke gives, hvis der er umiddelbar mulighed for at fremskaffe anden vandforsyning.
   Stk. 6. I forbindelse med dispensation fra de i bilag 1a-d fastsatte kvalitetskrav træffer kommunalbestyrelsen efter lovens § 62 beslutning om, hvilke foranstaltninger der skal træffes i den periode, hvor dispensationen er gældende.

§ 19. Dispensationer, der gives efter § 18, stk. 2, skal indeholde
1) oplysning om årsagen til dispensationen,
2) oplysning om den pågældende parameter og tidligere relevante kontrolresultater,
3) oplysning om den højeste tilladte værdi i henhold til dispensationen,
4) oplysning om det geografiske område, mængden af vand, der leveres pr. dag, den berørte befolkning, og om der er nogen relevant fødevarevirksomhed, der påvirkes,
5) en passende kontrolplan, om nødvendigt med øget kontrolhyppighed,
6) et sammendrag af projektet for de nødvendige udbedrende foranstaltninger, herunder en tidsplan for arbejdet og et skøn over omkostningerne og bestemmelser om revision, og
7) oplysning om den nødvendige varighed af dispensationen.

   Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på passende vis informere forbrugere, der berøres af dispensationen, om dispensationen, betingelserne herfor og om nødvendigt vejlede forbrugerne om, i hvilket omfang dispensationen kan indebære en særlig risiko. Kommunalbestyrelsen sender kopi af dispensationen til amtsrådet og embedslægeinstitutionen.
   Stk. 3. I dispensationsperioden skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med de udbedrende foranstaltninger for at fastslå om, der er gjort tilstrækkeligt fremskridt.
   Stk. 4. Påbud, der indeholder en dispensation til en vandforsyning, som har tilladelse til indvinding af mere end 350.000 m3 vand årligt, skal af kommunalbestyrelsen straks sendes i kopi til Miljøstyrelsen, som sender dispensationen videre til Europa-Kommissionen.

§ 20. Er en overskridelse af kvalitetskravene i vandet fra et vandforsyningsanlæg ikke afhjulpet inden for 3 år, jf. § 18, stk. 2, kan amtsrådet, efter ansøgning fra ejeren af vandforsyningsanlægget og efter indhentet udtalelse fra kommunalbestyrelsen og embedslægeinstitutionen, for vandforsyningsanlægget eller for nærmere afgrænsede områder, dispensere fra de i bilag 1a-d fastsatte kvalitetskrav.
   Stk. 2. Der kan ikke dispenseres fra de i bilag 1d fastsatte kvalitetskrav for mikrobiologiske parametre.
   Stk. 3. Dispensation fra de i bilag 1a-d fastsatte kvalitetskrav kan ikke gives, hvis der er umiddelbar mulighed for at fremskaffe anden vandforsyning.
   Stk. 4. Hvis amtsrådet meddeler dispensation, jf. stk. 1, skal amtsrådet senest samtidig træffe afgørelse efter lovens § 62, stk. 9, om at overtage kommunalbestyrelsens kompetence.
   Stk. 5. I forbindelse med dispensation fra de i bilag 1a-d fastsatte kvalitetskrav træffer amtsrådet efter lovens § 62 beslutning om, hvilke foranstaltninger der skal træffes i den periode, hvor dispensationen er gældende.
   Stk. 6. Dispensation fra de i bilag 1a-d fastsatte kvalitetskrav meddeles for et bestemt tidsrum, der skal fastsættes så kort som muligt og som højst kan være 3 år.
   Stk. 7. Dispensationen skal indeholde oplysninger, som nævnt i § 19, stk. 1.
   Stk. 8. I dispensationsperioden skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med de udbedrende foranstaltninger for at fastslå om, der er gjort tilstrækkeligt fremskridt.
   Stk. 9. Amtsrådet skal på passende vis informere forbrugere, der berøres af dispensationen, om dispensationen, om betingelserne herfor og om nødvendigt vejlede forbrugerne om, i hvilket omfang dispensationen kan indebære en særlig risiko.
   Stk. 10. Amtsrådet skal straks sende kopi af dispensationen til Miljøstyrelsen, som sender den videre til Europa-Kommissionen.

§ 21. I ganske særlige tilfælde kan amtet, efter Miljøstyrelsens og Europa-Kommissionens godkendelse meddele en yderligere dispensation. Ejeren af vandforsyningsanlægget skal sende ansøgning samt en indhentet udtalelse fra amtsrådet herom til Miljøstyrelsen.
   Stk. 2. I forbindelse med ansøgning og meddelelse efter stk. 1, finder bestemmelserne i § 20 tilsvarende anvendelse.

Kapitel 4
Kontrol med vandforbruget

Måling af den indvundne vandmængde m.v.

§ 22. Ejerne af vandforsyningsanlæg, som efter deres art ville kræve indvindingstilladelse efter lovens § 20, og ejerne af almene anlæg, som efter deres art ville kræve tilladelse efter lovens § 19, skal registrere de vandmængder, som indvindes fra anlægget.
   Stk. 2. For andre anlæg, som efter deres art ville kræve tilladelse efter lovens § 19, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, i hvilket omfang der skal føres kontrol med den indvundne vandmængde.

§ 23. Måling af indvindingsmængden skal ske med en måleanordning, hvis karakter til enhver tid kan bestemmes af den myndighed, der kan give tilladelse til et anlæg af den pågældende art.

§ 24. Anlæggets ejer skal registrere dato for hver opgørelse af indvindingen og den vandmængde, der er indvundet siden sidste registrering. Registreringen skal for anlæg med en årlig tilladt indvinding på under 100.000 m3 finde sted ved begyndelsen af hvert år, for anlæg med en årlig tilladt indvinding på 100.000-350.000 m3 ved begyndelsen af hvert kvartal, og for anlæg med en årlig tilladt indvinding på over 350.000 m3 ved begyndelsen af hver måned.
   Stk. 2. Registreringen skal opbevares mindst 10 år og på anmodning forevises myndighederne.

§ 25. Anlæggets ejer skal sende indberetning til kommunalbestyrelsen om anlæggets årsindvinding, opgjort for tiden 1. januar til 31. december. Indberetningen skal ske inden 1. februar det følgende år. Er måleranordningen udskiftet i årets løb, skal dette fremgå af indberetningen.
   Stk. 2. Kommunalbestyrelsen vurderer de indberettede oplysninger, herunder størrelsen af de indvundne vandmængder. Kommunalbestyrelsen skal derefter inden 1. april sende indberetningerne til amtsrådet.
   Stk. 3. Almene vandforsyningsanlæg, som modtager vand fra andre anlæg, skal endvidere indberette størrelsen af den distribuerede vandmængde til kommunalbestyrelsen, opgjort for tiden 1. januar til 31. december. Almene anlæg, som leverer vand til andre vandforsyninger, skal oplyse om størrelsen af denne leverance.

Pejlinger af vandstanden

§ 26. Anlæggets ejer skal måle og registrere grundvandsstanden i anlæggets indvindingsboringer og omkringliggende boringer og brønde i det omfang, det er bestemt i anlæggets indvindingstilladelse. Resultaterne skal opbevares mindst 10 år. De skal på anmodning forevises myndighederne og skal endvidere forevises interesserede i medfør af lovens § 71.

Kapitel 5
Tilsyn med det tekniske anlæg

§ 27. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med det tekniske anlæg ved almene vandforsyningsanlæg og ved anlæg, der omfattes af § 7, stk. 1, nr. 2 og 3.
   Stk. 2. Tilsynet skal bl.a. omfatte anlæggets indretning og funktion og dets vedligeholdelses- og renholdelsestilstand.
   Stk. 3. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om det tekniske tilsyns hyppighed.
   Stk. 4. For andre vandforsyningsanlæg kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, hvorvidt der skal føres et sådant tilsyn.

Kapitel 6
Indberetning

§ 28. Det undersøgende laboratorium skal sende resultaterne af kontrollen med vandkvaliteten efter denne bekendtgørelse til ejeren af vandforsyningsanlægget, kommunalbestyrelsen og amtsrådet. Hvis kvalitetskravene ikke er overholdt, skal resultaterne også sendes til embedslægeinstitutionen. Når kommunalbestyrelsen i medfør af § 17 modtager oplysninger om andre undersøgelser af vandkvaliteten, skal den underrette amtsrådet og embedslægeinstitutionen.
   Stk. 2. Resultater efter stk. 1 skal i digital form sendes til amtsrådet. Formatet for indberetningen fastlægges af Miljøstyrelsen efter forhandling med de kommunale organisationer.
   Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sende kopi af resultaterne af tilsynet med det tekniske anlæg, jf. § 27, til ejeren af anlægget, amtsrådet og embedslægeinstitutionen.

§ 29. Amtsrådet skal til Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse indberette de oplysninger, amtsrådet modtager fra kommunalbestyrelser om indvindingsmængde fra vandforsyningsanlæg og fra laboratorier om kvaliteten af vand fra vandforsyningsanlæg.
   Stk. 2. Oplysninger efter stk. 1 skal indberettes i digital form. Formatet for indberetningen fastlægges af Miljøstyrelsen efter forhandling med de kommunale organisationer.
   Stk. 3. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse skal, efter anmodning, meddele de indberettede oplysninger til kommunalbestyrelser, amtsråd og andre myndigheder.

Kapitel 7
Information til forbrugerne om vandets kvalitet

§ 30. Ejeren af et alment vandforsyningsanlæg skal stille den nødvendige information om vandforsyningen og drikkevandets kvalitet til rådighed for forbrugerne. Informationen skal mindst indeholde oplysninger om
1) vandforsyningens navn, adresse, telefonnummer, faxnummer, e-post, hjemmeside og eventuelle kontaktperson(er),
2) distributionsområder/forsyningsområder,
3) indvindingsmængder og områder, hvor vandet indvindes fra,
4) vandbehandling på vandforsyningsanlægget,
5) drikkevandets kvalitet i relation til maksimale værdier fastsat i henhold til bilag 1a-d, resultaterne af supplerende undersøgelser efter § 8, stk. 3, eller kvalitetskrav fastsat ved vilkår i indvindingstilladelsen, herunder antal og resultater af samtlige analyser, der er foretaget i henhold til denne bekendtgørelse og vilkår i indvindingstilladelsen, og
6) en generel beskrivelse af drikkevandets kvalitet, herunder værdier for almindelige parametre såsom hårdhed, jern, mangan og mikrobiologisk kvalitet, værdier for parametre af særlig lokal betydning, såsom nitrat, nikkel og fluorid, samt oplysninger om overskridelser af maksimale værdier fastsat i henhold til bilag 1a-d, resultaterne af supplerende undersøgelser efter § 8, stk. 3, eller kvalitetskrav fastsat ved vilkår i indvindingstilladelsen.

   Stk. 2. Ejeren af det almene vandforsyningsanlæg skal mindst en gang om året opdatere oplysninger efter stk. 1.
   Stk. 3. Ejeren af det almene vandforsyningsanlæg skal mindst en gang om året offentliggøre oplysninger omfattet af stk. 1, nr. 1 og nr. 6, i et trykt medie, som er til rådighed for alle forbrugere af vand fra det almene vandforsyningsanlæg, f.eks. et omdelt lokalblad, en lokal vejviser eller en hustandsomdelt folder. Det skal af det offentliggjorte materiale fremgå, hvor og hvordan forbrugeren kan indhente yderligere oplysninger om forhold under stk. 1, nr. 2-5.

Kapitel 8
Klage

§ 31. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser kan påklages til Miljøstyrelsen efter reglerne i lovens kapitel 13.

Kapitel 9
Straf

§ 32. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
1) ikke lader foretage regelmæssige undersøgelser af anlæggets vandkvalitet i overensstemmelse med §§ 7-15,
2) undlader at underrette kommunalbestyrelsen efter § 17,
3) undlader at kontrollere, registrere eller indberette vandmængder eller grundvandsstand efter § 22, stk. 1, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1 og 3, og § 26,
4) tilsidesætter afgørelser efter § 8, stk. 3, § 16, stk. 2, § 22, stk. 2, og § 23,
5) undlader at opbevare registrering eller resultater eller nægter at forevise disse efter anmodning, jf. § 24, stk. 2, og § 26,
6) undlader at indsende resultater i overensstemmelse med § 28, stk. 1 og 2, eller
7) undlader at stille information til rådighed eller at offentliggøre denne i overensstemmelse med § 30.

   Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 10
Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 33. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 17. oktober 2001.
   Stk. 2.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, jf. dog stk. 3 og 4.


   Stk. 3. § 30 træder dog først i kraft den 31. december 2001, således at information om vandets kvalitet skal offentliggøres første gang i året 2002.
   Stk. 4. Kontrolprogrammer, som skal udfærdiges efter bekendtgørelsens kapitel 3 og bilag 2-10, skal senest være iværksat den 1. januar 2002. Indtil sådanne kontrolprogrammer er iværksat, skal de hidtil gældende kontrolprogrammer opretholdes.
   Stk. 5. Kvalitetskravene, som vand skal opfylde efter bekendtgørelsens kapitel 2 og bilag 1, skal være opfyldt senest den 25. december 2003, medmindre der er meddelt dispensation efter reglerne i kapitel 3. Indtil dette tidspunkt skal de hidtil gældende kvalitetskrav være opfyldt.
   Stk. 6. Bestemmelser truffet efter bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, som ændret ved bekendtgørelse nr. 694 af 7. juli 2000, bevarer deres gyldighed, indtil der er truffet anden afgørelse i medfør af nærværende bekendtgørelse.
   Stk. 7. Overtrædelse af bestemmelser truffet efter bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988 om vandkvalitet og vandforsyningsanlæg straffes efter de hidtil gældende regler.

Bilag 1a

Kvalitetskrav til drikkevandets hovedbestanddele

Hvor intet andet er anført, er der i tabellerne tale om højst tilladelige værdier.

Parameter Enhed Vandkvalitetskrav Bemærkninger
Værdi ved afgang fra vandværk1) Værdi ved indgang til ejendom2) Værdi ved forbrugers taphane3)
Farve4) mg Pt/l 5 15 15 Hvis farven er forårsaget af vandets humusindhold, kan der tillades op til 10 i farvetal afgang fra vandværk
Turbiditet4) FTU 0,3 1 1  
Lugt Subjektiv bedømmelse       Vandet må ikke have en afvigende smag og lugt, desinfektionsmidler undtaget
Smag
 
Temperatur °C       Det bør tilstræbes, at vandet er højst 12 °C ved taphanen
pH   7-8,5     Vandet må ikke være kalkaggressivt
Ledningsevne mS/m 30 30 30 Minimumskrav
NVOC mg C/l 4 4 4  
Inddampningsrest4) mg/l 1.500 1.500 1.500  
Calcium mg Ca/l       Indholdet bør ikke overstige 200 mg/l
Magnesium mg Mg/l 50 50 50  
Hårdhed, total °dH       Vandets hårdhed bør ligge mellem 5° og 30° dH
Natrium mg Na/l 175 175 175  
Kalium mg K/l 10 10 10  
Ammonium5)6) mg NH4/l 0,05 0,05 0,05  
Jern6) mg Fe/l 0,1 0,2 0,2  
Mangan6) mg Mn/l 0,02 0,05 0,05  
Bikarbonat mg HCO3/l       Indholdet bør være over 100 mg/l
Klorid mg Cl/l 250 250 250  
Sulfat mg SO4/l 250 250 250  
Nitrat mg NO3/l 50 50 50  
Nitrit6)7) mg NO2/l 0,018) 0,1 0,1  
Totalt fosforindhold4) mg P/l 0,15 0,15 0,15  
Fluorid mg F/l 1,5 1,5 1,5  
Ilt4) mg O2/l 9) 5   Minimumskrav
Aggressiv kuldioxid4)10) mg CO2/l 2 2 2  
Svovlbrinte4)10) mg H2S/l 0,05 0,05 0,05  
Metan4)10) mg CH4/l 0,01 0,01 0,01  
Klor, frit og total4)11) mg Cl/l       Indholdet bør være mindst muligt under samtidig overholdelse af de mikrobiologiske krav
1)Prøven udtages fra afgangsledning eller rentvandsbeholder på vandværket.
2)Prøven udtages ved indgang til bygning (ved vandmåler eller nærmeste taphane herefter), når vandet har løbet så længe, at det vand, der står i installationer og stikledning, er udskyllet, og vandet har løbet mindst 5 minutter.
3)Prøven udtages efter en af Miljøstyrelsen anvist metode.
4)Undersøgelserne foretages efter en af Miljøstyrelsen anvist metode.
5) For at undgå overskridelse af nitritgrænseværdien i ledningsnet skal indholdet i iltet og filtreret vand være mindre end 0,05 mg/l, dog kun ammoniumindhold op til 0,5 mg/l accepteres, når drikkevandet ikke filtreres på vandværket, og ammoniumindholdet i øvrigt ikke omdannes til nitrit i ledningsnettet.
6) Overskridelser som følge af fornyelse af filtermaterialer kan forekomme, men bør indskrænkes mest muligt.
7) Indholdet skal være mindre end 0,5 mg/l ved desinfektion med kloramin.
8) Såfremt det kan dokumenteres, at grænseværdien ved indgang til ejendom er overholdt, kan der tillades højere værdi ved afgang fra vandværk dog maksimalt 0,1 mg/l.
9) Iltindholdet skal være så højt, at minimumsgrænseværdien ved indgang til ejendom på 5 mg/l overholdes.
10)De angivne grænser svarer til detektionsgrænsen for de anvendte metoder.
11)Eller rest af andet desinfektionsmiddel.

Bilag 1b

Kvalitetskrav til uorganiske sporstoffer

Parameter Enhed Vandkvalitetskrav Bemærkninger til værdien ved forbrugers taphane
Værdi ved indgang til ejendom1) Værdi ved forbrugers taphane2)
Aluminium µg Al/l 100 200  
Antimon µg Sb/l 2 5 Beregnet gennemsnitsværdi3)
Arsen µg As/l 5 10 Beregnet gennemsnitsværdi3)
Barium µg Ba/l 700 700  
Bly µg Pb/l 5 10 Beregnet gennemsnitsværdi3)
Bor µg B/l 10004) 1000  
Cadmium µg Cd/l 2 5 Beregnet gennemsnitsværdi3)
Krom µg Cr/l 20 50 Beregnet gennemsnitsværdi3)
Cyanid µg CN/l 50 50  
Kobber µg Cu/l 100 2000 Efter henstand 12 timer i forbrugerens installation
Kviksølv5) µg Hg/l 1 1  
Nikkel µg Ni/l 206) 20 Beregnet gennemsnitsværdi3)
Selen µg Se/l 10 10  
Sølv7) µg Ag/l 10 10  
Tin µg Sn/l 10 1500 Efter henstand 12 timer i forbrugerens installation
Zink µg Zn/l 100 3000
5000
Beregnet gennemsnitsværdi3)
Efter henstand 12 timer i forbrugerens installation
Halogenholdige omdannelsesprodukter        
Chlorit8) µg ClO2-/l 50 50  
Chlorat8) µg ClO3-/l 50 50  
Sum af chlorit og chlorat µg/l 50 50  
Bromat9) µg BrO3/l 10 10  
Radioaktivitetsindkatorer        
Tritium10)11) Bq/l 100 100  
Total indikativ dosis10)11) mSv/år 0,1 0,1  
1) Prøven udtages ved indgangen til bygning (ved vandmåler eller nærmeste taphane herefter), når vandet har løbet så længe, at det vand der står i installationer og stikledning er udskyllet, og vandet har løbet mindst 5 minutter. Hvis vandværket kan dokumentere, at der ikke sker en tilførsel af metaller i ledningsnettet, kan målingen i stedet foretages ved afgang fra vandværket jf. bilag 6.
2) Prøven udtages af forbrugerens taphane efter en af Miljøstyrelsen anvist måde.
3) Gennemsnitsværdien bestemmes efter en af Miljøstyrelsen anvist metode.
4) Det bør tilstræbes at levere vand med så lavt et indhold af bor som muligt og bedst under 300 µg/l.
5) Det bør tilstræbes at levere vand med så lavt et indhold af kviksølv som muligt og bedst under 0,1 µg/l.
6) Der er tale om en midlertidig grænseværdi, som vil være gældende, mens Miljøstyrelsen undersøger, hvorledes den præcise fordeling skal være mellem værdi ved indgang til ejendom og værdi ved forbrugers taphane.
7) Bestemmes kun hvis der anvendes sølv som materiale eller kemikalie.
8) Nedbrydningsprodukterne er til stede i den anvendte kloropløsning og vil kunne øges yderligere ved henstand på vandværket.
9) Bestemmes kun ved desinfektion med klor, ozon eller lignende stærkt iltende stoffer.
10)Målingen foretages på udvalgte stationer på nationalt plan.
11)Målingen foretages på en af Miljøstyrelsens anvist måde.

Bilag 1c

Kvalitetskrav til organiske mikroforureninger

Parameter Vandkvalitetskrav Bemærkninger
Værdi ved afgang fra vandværk1) µg/l Værdi ved indgang til ejendom2) µg/l Værdi ved forbrugers taphane3) µg/l
Klorholdige opløsningsmidler        
Flygtige organiske klorforbindelser4) 1 1 1 Værdien gælder for hvert enkelt stof
Sum af flygtige organiske klorforbindelser4) 3 3 3 Sumværdien kan kun anvendes, hvis koncentrationen af enkeltstofferne er under 1 µg/l
Vinylchlorid 0,3 0,3 0,5  
Chlorbenzener mono-, di- og tri- 1 1 1 Værdien gælder for hvert enkelt stof
Sum af trihalomethaner5) 25 25 25 Kloringen bør gennemføres, så indholdet bliver lavest muligt
Indhold i olieprodukter        
Alkylbenzener6) 1 1 1 Bestemmes som summen af 1-methyl-3-ethylbenzen, 1,2,4-trimethylbenzen og 1,3,5-trimethylbenzen
Benzen6) 1 1 1  
Naftalen6)7) 2 2 2  
Methyl-tertiær-butylether MTBE6) 5 5 5 Stoffet indgår i benzinprodukter Det bør tilstræbes, at indholdet er under 2 µg/l.
1,2-dibromethan6) 0,018) 0,018) 0,018) Stoffet indgik i de gamle blyholdige benzinprodukter
Total olie6)9) 5 5 10  
PAH forbindelser7)        
Fluoranthen 0,1 0,1 0,1  
Benzo(a)pyren 0,01 0,01 0,01  
Sum af benzo(b)fluoranthen, benzo(k)fluoranthen, benzo(ghi)perylen og indeno(1,2,3-cd)pyren 0,1 0,1 0,1  
Pesticider10)        
Aldrin, dieldrin, heptachlor, heptachlorepoxid 0,03 0,03 0,03 Værdien gælder for hvert enkelt pesticid
Andre pesticider 0,1 0,1 0,1 Værdien gælder for hvert enkelt pesticid
Sum af alle pesticider 0,5 0,5 0,5  
Fenoler        
Sum af octylphenol og nonylphenol 20 20 20  
Øvrige fenoler 0,5 0,5 0,5 Værdien gælder for hver enkelt type fenol
Klorfenoler        
Pentachlorphenol 0,0111) 0,0111) 0,0111)  
Øvrige klorfenoler 0,1 0,1 0,1 Værdien gælder for hver enkelt type klorfenol
Phthalater        
Di-ethyl-hexyl-phthalat (DEHP) 1 1 1  
Sum af øvrige phthalater 1 1 5  
Detergenter        
Anioniske detergenter9) 100 100 100 Målt som natriumlaurylsulfat
Materiale monomerer12)        
Acrylamid 0,1 0,1 0,1 Anvendelse af kemikalier med indhold heraf bør undgås til vandbehandling
Acrylonitril 0,05 0,05 0,1  
Epichlorhydrin 0,1 0,1 0,1  
Formaldehyd 10 10 50  
Styren 0,2 0,2 1  
Vinylchlorid 0,3 0,3 0,5  
1) Prøven udtages fra afgangsledning eller rentvandsbeholder på vandværket.
2) Prøven udtages ved indgangen til bygning (ved vandmåler eller nærmeste taphane herefter), når vandet har løbet så længe at det vand, der står i installationer og stikledning, er udskyllet, og vandet mindst har løbet 5 minutter.
3) Prøven udtages efter en af Miljøstyrelsen anvist metode.
4) Ved flygtige organiske klorforbindelser forstås di-, og trichlormethan, dichlorethener, 1,2-dichlorethan, trichlorethen og trichlorethaner, tetrachlorethen og tetrachlorethaner.
5) Ved trihalomethaner forstås summen af det indhold af trichlormethan, dichlorbrommethan, chlordibrommethan og tribrommethan, som dannes ved kloring af vandets naturlige indhold af organisk stof.
6) Indikator for olie- og benzinprodukter.
7) Indikator for tjæreprodukter.
8) Det angivne kvalitetskrav kan ikke bestemmes med en metode, der er almindelig anvendt i laboratoriet. Der må, indtil bedre teknikker er udviklet, anvendes en metode, der har en detektionsgrænse på højst 0,05 µg/l.
9) Indikator for tjæreprodukter.
10) Ved pesticider forstås organiske insekticider, herbicider, fungicider, nematocider, acaricider, algicider, rodenticider og slimicider samt lignende produkter (bl.a. vækstregulatorer) og deres metabolitter, nedbrydnings- og reaktionsprodukter.
11) Det angivne kvalitetskrav kan ikke bestemmes tilstrækkeligt godt med en metode, der er almindelig anvendt i laboratoriet. Der må, indtil bedre teknikker er udviklet, anvendes en metode, der har en detektionsgrænse på højst 0,01 µg/l.
12) Det angivne kvalitetskrav henviser til indholdet af monomerer i vandet beregnet efter specifikationerne for den maksimale migration fra tilsvarende polymere produkter i kontakt med drikkevandet.

Bilag 1d

Kvalitetskrav til mikrobiologiske parametre

Parameter1) Enhed Vandkvalitetskrav
Værdi ved afgang fra vandværk2) Værdi ved indgang til ejendom3)
Coliforme bakterier Pr. 100 ml i.m.4) i.m.4)
Escherichia coli (E. coli) Pr. 100 ml i.m. 4) i.m. 4)
Kimtal ved 37 °C Pr. ml 5 20
Kimtal ved 22 °C Pr. ml 50 200
105)
Enterokokker Pr. 100 ml i.m. 4) i.m. 4)
Clostridium perfringens, herunder sporer6) Pr. 50 ml i.m. 4) i.m. 4)
1) Undersøgelserne foretages efter en af Miljøstyrelsen anvist metode.
2) Prøven udtages fra afgangsledning eller rentvandsbeholder på vandværket.
3) Prøven udtages ved indgangen til bygning (ved vandmåler eller nærmeste taphane herefter), når vandet har løbet så længe at det vand, der står i installationer og stikledning, er udskyllet, og vandet har løbet mindst 5 minutter.
4) i.m. = ikke målelig ved den anviste metode.
5) Værdien gælder for desinficeret vand.
6) Parameteren bestemmes kun, hvis vandet hidrører fra eller påvirkes af overfladevand.

Bilag 2

Forenklet kontrol (på ikke almene vandforsyningsanlæg)

Vandets udseende og lugt1) pH
Ledningsevne Coliforme bakterier
Nitrat Escherichia coli (E. coli)
Totalt fosforindhold Kimtal ved 22 °C
  Clostridium perfringens, herunder sporer2)
1) Subjektiv bedømmelse
2) Undersøgelsen foretages kun, hvis der sker tilledning af overfladevand.

Bilag 3

Begrænset kontrol (i vandforsyningsanlægs ledningsnet)

Vandets udseende1)2) Nitrit3)
Lugt og smag Klor, frit og total4)
Ledningsevne Aluminium5)
Temperatur Coliforme bakterier
pH Escherichia coli (E. coli)
Ammonium6) Kimtal ved 37 °C7)
Jern Kimtal ved 22 °C
Ilt PAH-forbindelser8)
1) Subjektiv bedømmelse
2) Omfatter bl.a. farve og uklarhed.
3) Kun påkrævet, når vandet desinficeres med kloramin, eller når ammoniumindholdet i sidste prøve af vandværksvandet (bilag 4 og 5) overstiger 0,05 mg/l.
4) Eller rest af andet desinfektionsmiddel. Analysen foretages kun, hvis vandet desinficeres; analyser for frit og totalt klor skal foretages på prøveudtagningsstedet.
5) Kun nødvendig, hvis der anvendes aluminiumholdige vandbehandlingskemikalier, eller hvis kalkaggressivt vand transporteres i beton- eller cementrør.
6) Måles kun ved kloramintilsætning.
7) Bestemmes kun på indikation af mikrobiel forurening eller ved ledningsbrud.
8) Hvis der i vandforsyningsanlægget er anvendt vandrør af jern med indvendige tjærebelægninger, foretages undersøgelsen for de i bilag 1 nævnte PAH-forbindelser med hyppigheden anført i bilag 10 for kontrol med organiske mikroforureninger:

Bilag 4

Normal kontrol (på vandværket)

Vandets udseende1)2) Nitrat
Lugt og smag Nitrit
Temperatur Sulfat3)
pH Totalt fosforindhold3)
Ledningsevne Klor, frit og total4)
NVOC Coliforme bakterier
Ammonium Escherichia coli (E. coli)
Jern Kimtal ved 37 °C
Mangan Kimtal ved 22 °C
Klorid Enterokokker5)
Fluorid Clostridium perfringens, herunder sporer6)
1) Subjektiv bedømmelse
2) Omfatter bl.a. farve og uklarhed.
3) For vandforsyningsanlæg med en årlig udpumpet vandmængde på over 35.000 m3, kan analysen udelades, hvis de værdier, der er fremkommet ved undersøgelserne i de foregående 2 år, har været ensartede og væsentligt under kvalitetskravene i bilag 1, og der er ikke påvist forhold, som vil kunne forringe vandets kvalitet.
4) Eller rest af andet desinfektionsmiddel. Analysen foretages kun, hvis vandet desinficeres; analyser for frit og totalt klor skal foretages på prøveudtagningsstedet.
5) Bestemmes kun frem til den 31. december 2003. Såfremt parameteren ikke er påvist i løbet af denne periode, måles enterokokker kun ved fund af E. coli.
6) Undersøgelsen foretages kun, hvis vandet hidrører fra eller påvirkes af overfladevand.

Bilag 5

Udvidet kontrol (på vandværket)

Farve Klorid
Turbiditet Sulfat
Lugt og smag1) Nitrat
Temperatur Nitrit
pH Totalt fosforindhold
Ledningsevne Fluorid
Inddampningsrest Ilt
NVOC Aggressiv kuldioxid
Calcium Svovlbrinte2)
Magnesium Metan2)
Hårdhed, total Klor, frit og total3)
Natrium Coliforme bakterier
Kalium Escherichia coli (E. coli)
Ammonium Kimtal ved 37 °C
Jern Kimtal ved 22 °C
Mangan Enterokokker4)
Bikarbonat Clostridium perfringens, herunder sporer5)
1) Subjektiv bedømmelse.
2) Undersøgelsen foretages kun, hvis parameteren er påvist i boringskontrollen.
3) Eller rest af andet desinfektionsmiddel. Analysen foretages kun, hvis vandet desinficeres; analyser for frit og totalt klor foretages på prøveudtagningsstedet.
4) Bestemmes kun frem til den 31. december 2003. Såfremt parameteren ikke er påvist i løbet af denne periode, måles enterokokker kun ved fund af E. coli.
5) Undersøgelsen foretages kun, hvis vandet hidrører fra eller påvirkes af overfladevand.

Bilag 6

Kontrol med uorganiske sporstoffer

(i vandforsyningsanlægs ledningsnet1) eller på vandværket)

Uorganiske sporstoffer måles i det landsdækkende grundvandsmoniteringsprogram GRUMO. Resultater herfra har godtgjort, at det for vandværker med en årlig udpumpet vandmængde på op til 350.000 m3 kun er påkrævet at måle for et reduceret måleprogram som anført nedenfor. Vandværker over denne størrelse skal analysere for alle stofferne under henvisning til forsigtighedsprincippet. Miljøstyrelsen kan ændre undersøgelsesprogrammerne ved den årlige revision af bilagene.

For vandværker med en årlig udpumpet vandmængde over 350.000 m3 skal der kontrolleres for:

Aluminium2) Krom, total
Antimon Cyanid3)
Arsen Kobber
Barium Kviksølv
Bly Nikkel
Bor Selen
Bromat4) Sølv5)
Cadmium Zink

For vandværker med en årlig udpumpet vandmængde op til og med 350.000 m3 skal der kontrolleres for:

Aluminium2) Cyanid3)
Arsen Nikkel
Bor Sølv5)
Bromat4)  
1) Prøven udtages ved indgangen til bygning (ved vandmåler eller nærmeste taphane herefter), når vandet har løbet så længe, at vandet, der står i installationer og stikledning, er udskyllet, og vandet mindst har løbet 5 minutter. Vandværket er ansvarlig for vandkvaliteten frem til indgang til forbrugernes ejendom, men hvis vandværket kan dokumentere, at der ikke sker en tilførsel af metaller i ledningsnettet, kan målingen i stedet foretages ved afgang fra vandværket. Særligt bly, kobber, nikkel og zink vil kunne tilføres i ledningsnettet.
2) Analysen foretages, hvor grundvandets pH er mindre end 6.
3) Måles kun, hvis der i indvindingsoplandet findes forureningskilder hertil som f.eks. gasværksgrunde, lossepladser, saltoplag eller galvaniseringsanstalter, hvor der har været anvendt eller anvendes cyanid.
4) Analysen foretages kun, hvis vandet desinficeres med klor, ozon eller lignende stærkt iltende stoffer.
5) Analysen foretages kun, hvis der foretages desinfektion af tanke o.l. med sølvforbindelser.

Bilag 7

Kontrol med organiske mikroforureninger (på vandværket)

Obligatoriske Bemærkninger
Pesticider og nedbrydningsprodukter Undersøgelse omfatter de pesticider og nedbrydningsprodukter (p.t. 23), som er udvalgt i henhold til boringskontrolvejledningen. Undersøgelsen omfatter derudover andre pesticider, som vides at være anvendt i vandindvindingsområdet, og som vurderes at kunne udgøre en trussel for grundvandet.
Aromater: Såfremt der ikke tidligere har været foretaget undersøgelser for aromater, kan screening anvendes, hvor eventuelle fund følges op med en specifik analyse til fastlæggelse af stof og koncentration.
  Benzen
  Toluen
  Xylener
  Naftalen
Organiske klorforbindelser Såfremt der ikke tidligere har været foretaget undersøgelser for aromater, kan screening anvendes, hvor eventuelle fund følges op med en specifik analyse til fastlæggelse af stof og koncentration.
Undersøgelsen skal mindst indeholde følgende stoffer:
  Trichlormethan
  Tetrachlormethan
  Trichlorethen
  Tetrachlorethen
  1,1,1-trichlorethan
  1,2-dichlorethan
Obligatoriske ved særlige betingelser  
Vinylchlorid Denne parameter bestemmes, hvis der er konstateret indhold af tri- og/eller tetrachlorethen.
PAH-forbindelser: Undersøgelse foretages, hvis der i indvindingsoplandet er arealer forurenede med olie-, tjære- eller asfaltprodukter, herunder f.eks. fra tankstationer og gasværksgrunde.
  Benz(a)pyren
  Benz(b)fluoranthen
  Benz(k)fluoranthen
  Benz(ghi)perylen
  Indeno(1,2,3-cd)pyren
  Fluoranthen
Trihalomethaner: Undersøgelsen foretages kun, hvis vandet desinficeres med klor, ozon og lignende stærkt iltende stoffer.
  Trichlormethan
  Dichlorbrommethan
  Chlordibrommethan
  Tribrommethan
Andre stofgrupper tilpasset efter de mulige forureningskilder Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 1997, om boringskontrol på vandværker, særligt bilag 1 (Beskrivelse af de enkelte punktkilder) og 2 (Liniekilder)
Fenoler f.eks.  
  Phenol
  2-methylphenol
  3-methylphenol
  4-methylphenol
  2,3-dimethylphenol
  2,4-dimethylphenol
  2,5-dimethylphenol
  2,6-dimethylphenol
Anioniske detergenter  
Olieprodukter: Undersøgelsen fastlægges ud fra et nærmere kendskab til forureningskilden. Hvis kilden er ukendt, kan der være behov for at analysere for samtlige anførte parametre.
  Alkylbenzener målt ved summen af indikatorstofferne:
  1-methyl-3-ethylbenzen  
  1,2,4-trimethylbenzen  
    1,3,5-trimethylbenzen
  Benzen
  Naftalen
  Methyl-tertiær-butylether, MTBE
  1,2-dibrommethan
  Total olie

Bilag 8

Boringskontrol (i de enkelte indvindingsboringer)

Temperatur Nitrat
pH Nitrit
Ledningsevne Totalt fosforindhold
Inddampningsrest Fluorid
NVOC Ilt
Calcium Aggressiv kuldioxid
Magnesium Svovlbrinte1)
Natrium Metan1)
Kalium Aluminium2)
Ammonium Nikkel
Jern Arsen3)
Mangan Barium3)
Bikarbonat Bor3)
Klorid Pesticider og nedbrydningsprodukter4)
Sulfat Andre organiske mikroforureninger5)
1) Undersøgelserne foretages, hvis der er begrundet mistanke om tilstedeværelse af henholdsvis metan og svovlbrinte, eller hvis nitratindholdet er mindre end 3 mg/l
2) Undersøges, hvis pH i grundvandet er under 6
3) Antallet af prøver til undersøgelse kan nedsættes til en tredjedel af den angivne hyppighed i bilag 10, når 3 på hinanden følgende prøveudtagninger har vist ensartede og væsentligt lavere indhold end de angivne kvalitetskrav, og der ikke er kilder til forurening med disse stoffer.
4) Undersøgelsen omfatter de pesticider og nedbrydningsprodukter (p.t. 23), som er udvalgt i henhold til boringskontrolvejledningen, sammen med andre pesticider, som vides at være anvendt i vandindvindingområdet, og som vurderes at udgøre en trussel for grundvandet.
5) Analyser for organiske mikroforureninger vælges efter de forureningskilder, der er i området (se kontrol med organiske mikroforureninger i bilag 7).

Bilag 9

Kontrolhyppighed ved begrænset kontrol (i vandforsyningens ledningsnet)

For vandforsyningsanlæg med en produceret eller distribueret vandmængde på 3.000 m3 om året eller derover skal der mindst foretages det nedennævnte antal årlige undersøgelser, jf. bilag 3.

For vandforsyningsanlæg med en produceret eller distribueret vandmængde på 4,2 mio. m3 om året eller derover udregnes kontrolhyppigheden i henhold til følgende formel: 37 undersøgelser pr. år + 3 undersøgelser pr. år for hver yderligere påbegyndt produceret eller distribueret vandmængde på 350.000 m3/år.

Antallet af undersøgelser kan maksimalt nedsættes som angivet i tabellens kolonne Nedsat kontrolhyppighed. Det kan kun ske, hvis de værdier, der er fremkommet ved undersøgelserne i de foregående 2 år, har været ensartede og væsentligt under kvalitetskravene i bilag 1, og der ikke er påvist forhold, som vil kunne forringe vandets kvalitet.

Distribueret eller produceret vandmængde Kontrolhyppighed Nedsat kontrolhyppighed
m3 pr. år Undersøgelser pr. år Undersøgelser pr. år
3.000-10.000 1/21) 1/21)
10.000-35.000 1 1
35.000-350.000 4 2
350.000-700.000 7 3
700.000-1.050.000 10 5
1.050.000-1.400.000 13 6
1.400.000-1.750.000 16 8
1.750.000-2.100.000 19 9
2.100.000-2.450.000 22 11
2.450.000-2.800.000 25 12
2.800.000-3.150.000 28 14
3.150.000-3.500.000 31 15
3.500.000-3.850.000 34 17
3.850.000-4.200.000 37 18
1) Den anførte brøk skal forstås således, at 1/2 betyder en prøveudtagning hvert andet år.

Bilag 10

Kontrolhyppighed (på vandforsyningsanlæg og i de tilhørende indvindingsboringer)

For vandforsyningsanlæg med en produceret eller distribueret vandmængde på 3.000 m3 om året eller derover skal der mindst foretages det nedennævnte antal årlige undersøgelser, jf. bilag 4-8.

For vandforsyningsanlæg med en produceret eller distribueret vandmængde mellem 14 mio.- 35 mio. m3 om året gælder følgende:

Kontrolhyppigheden fastsættes samlet for den normale kontrol og den udvidede kontrol i henhold til følgende formel: 7 undersøgelser pr. år + 1 undersøgelse pr. år for hver yderligere påbegyndt produceret eller distribueret 3,5 mio. m3 pr. år. Fordelingen mellem normal og udvidet kontrol fastlægges af kommunalbestyrelsen, med hovedvægt af prøver på normal kontrol.

For kontrol med organiske mikroforureninger anvendes ligeledes formlen: 7 undersøgelser pr. år + 1 undersøgelse pr. år for hver yderligere påbegyndt produceret eller distribueret 3,5 mio. m3 pr. år.

Kontrol med sporstoffer foretages med samme hyppighed som den valgte for udvidet kontrol.

Hyppigheden af boringskontrollen fastlægges af kommunalbestyrelsen.

Distribueret eller produceret vandmængde Undersøgelser pr. år
m3 pr. år Normal kontrol Udvidet kontrol Kontrol med sporstoffer Kontrol med organiske mikro-
forureninger
Borings-
kontrol
3.000-10.000 1/21) 1/21) 1/21) 1/21) 1/51)
10.000-35.000 1/21) 1/21) 1/21) 1/21) 1/51)
35.000-350.000 1 1 1 1 1/41)
350.000-1.500.000 1 1 1 2 1/41)
1.500.000-2.660.000 2 1 1 3 1/31)
2.660.000-3.500.000 3 1 1 4 1/31)
3.500.000-7.000.000 4 1 1 5 1/31)
7.000.000-10.500.000 4 2 2 6 1/31)
10.500.000-14.000.000 5 2 2 7 1/31)

Antallet af undersøgelser for den enkelte parameter i kontrol med sporstoffer og kontrol med organiske mikroforureninger kan nedsættes efter nedenstående skema, når flere på hinanden følgende prøveudtagninger har vist ensartede og væsentligt lavere indhold end de angivne kvalitetskrav, og der ikke er kilder til forurening med disse stoffer. For vandforsyningsanlæg med en årlig udpumpet vandmængde på over 350.000 m3 pr. år kræves 3 på hinanden følgende undersøgelser, mens der for vandforsyningsanlæg under denne størrelse kræves 2 på hinanden følgende undersøgelser.

Distribueret eller produceret vandmængde i m3 pr. år Kontrol med sporstoffer Kontrol med organiske mikroforureninger2)
3.000-10.000 1/61) 1/41)
10.000-35.000 1/61) 1/41)
35.000-350.000 1/31) 1/21)
350.000-1.500.000 1/31) 1
1.500.000-2.660.000 1/31) 3/21)
2.660.000-3.500.000 1/31) 2
3.500.000-7.000.000 1/31) 5/21)
7.000.000-10.500.000 2/31) 3
10.500.000-14.000.000 2/31) 7/21)
1) Den anførte brøk skal forstås således, at 1/6 betyder en undersøgelse hvert sjette år, mens 1/5 betyder en undersøgelse hvert femte år, 1/4 betyder en undersøgelse hvert fjerde år, 1/3 betyder en undersøgelse hvert tredje år, og 1/2 betyder en undersøgelse hvert andet år. 2/3 betyder, at der skal foretages en 2 undersøgelser i løbet af tre år, mens 3/2, 5/2 og 7/2 angiver, at der i løbet af to år skal foretages henholdsvis 3, 5 og 7 undersøgelser. For boringskontrollen foretages undersøgelser fra boringer i turnus, således at alle boringer undersøges hvert 5., 4. eller 3. år.
2)Efter yderligere to undersøgelser uden fund kan hyppighedes reduceres yderligere for vandværker med en årlig udpumpet vandmængde over 350.000 m3, hvis der ikke er kilder til forurening med disse stoffer. Dog skal vandværker med en årlig udpumpet vandmængde på mellem 350.000 m3 og 1.500.000 m3 mindst foretage én undersøgelse hvert andet år, mens vandværker med en årlig udpumpet vandmængde på over 1.500.000 m3 mindst skal foretage én undersøgelse hvert år.